Når du skal vælge et dansk rejseselskab til din næste rejse, skal du først og fremmest gøre dig klart, hvad dit behov er. Altså hvilken type rejse, som du skal på.
For der er rigtig mange muligheder – både hvad angår transportform og hvor meget, som du vil klare selv.
Her nedenfor får du en gennemgang af de forskellige muligheder.
Du kan også se en liste over alle de mange rejseselskaber inden for en række forskellige kategorier.
Charterrejse
I Danmark er de klassiske rejser helt klart charterrejser.
Måske synes du, at det lugter langt væk af 70’ernes grisefester på Mallorca. Men sådan behøver det på ingen måde være. For i dansk tilbyder de danske charterrejsebureauer en lang række forskellige typer af charterferie til alverdens rejsemål.
Du kan stadig få daseferien på Mallorca. Og festugen på Ibiza. Men der er også en masse andre muligheder – hvad enten du er til aktiv ferie eller kulturrejser.
Og du behøver heller ikke lægge dig fast på en uge eller 14 dage. Efterhånden bliver de forskellige rejsebureauer mere og mere fleksible i forhold til antallet af dage, som du er væk.
Samtidig er kvaliteten også steget markant. Naturligvis kan du stadig komme af sted til en meget billig pris og bo på et 3-stjernet hotel.
Men flere og flere ønsker højere og højere kvalitet. Og derfor er et af de store hit et værelse med egen pool.
Rejser I mange sammen, så er det i dag også muligt at få store lejligheder med flere værelser, så hele familien kan bo sammen.
Kan du rejse uden for skolernes ferie, kan du endda komme rigtig billigt af sted. Ofte billigere end du kunne planlægge den samme rejse til selv, fordi mange af rejserne kommer på tilbud her.
For charterselskaberne køber normalt hotelværelserne for en hel sæson. Og det betyder, at de har mange ledige værelser, når familierne med skolebørn ikke kan holde fri. Derfor finder du også flest af de billige afbudsrejser her.
Så hvis du gerne vil på en rejse, hvor du kun skal sørge for at møde op i lufthavnen – og så er alt andet klaret for dig, så er charterrejsen helt klart en mulighed.
Kør selv ferie
Det har altid været populært at køre selv på ferie sydpå. Og der er da også flere grunde til, at kør selv ferie er en oplagt måde at holde ferie på.
Først og fremmest kan det ofte gøres ret billigt. Naturligvis koster benzin noget. Og der er også slid på bilen. Men hvis hele familien tager af sted, behøver det ikke være så dyrt.
Og i disse dage, hvor vi er mere fokuseret på miljøet, er det jo også en mere skånsom transportform end fly.
Den største fordel er dog i virkeligheden nok den frihed, som en kør selv ferie giver. For når du har bil med, så kan du komme vidt omkring. Også til nogle steder, som du ellers normalt ikke ville besøge.
Og samtidig behøver du jo ikke bo samme sted hele tiden. En del af ferien kan du tilbringe i en storby. Og så kan du køre videre ud på landet eller til stranden. Fleksibiliteten er stor.
Hvis du ikke har den store lyst til den lange biltur ned igennem Tyskland, så er alternativet at flyve en del af turen. Og så leje en bil, når du kommer frem.
Derved får du den store fleksibilitet, som bilferien giver. Uden at du også skal tage den lange tur.
Eneste ulempe er derfor, at du ikke kan have lige så meget bagage med. Heldigvis kan du jo f.eks. leje telt eller campingvogn på mange campingpladser. Så hvis det er din foretrukne ferieform, er det stadig muligt.
Bilferie er derfor en meget fleksibel og ofte også billig ferieform, hvor du har mulighed for at komme vidt omkring.
Krydstogt
Krydstogt vinder mere og mere frem. Og fordelene er da også nemme at få øje på.
Den største fordel er, at du kan komme vidt omkring i løbet af et krydstogt – samtidig med, at du stadig har dit hotelværelse med dig. Det betyder, at du kun behøver at pakke ud én gang i løbet af ferien.
Hver morgen vågner du så op et nyt sted, hvor du kan gå på opdagelse. Og tilbage på skibet er der masser af mulighed for at hygge sig med afslapning, shows og ikke mindst god mad. Imens sejler krydstogtskibet så videre mod en ny destination.
Det største problem ved krydstogt er i virkeligheden at nå alt det, som skibet byder på – samtidig med at du også kommer ud for at se de steder, hvor skibet lægger til.
I dag kan du komme på krydstogt i stort set hele verden – fra Antarktis og Nordnorge til Caribien og Mellemøsten. I Danmark er de populæreste krydstogter dog stadig dem, der sejler rundt imellem de europæiske lande.
Mange charterselskaber har også fået øjnene op for krydstogtets popularitet – og har taget det ind som et supplement til deres traditionelle charterrejser. Der er dog også en række danske rejseselskaber, som har specialiseret sig i lige præcis krydstogtrejser i hele verden.
Krydstogt er altså den perfekte rejseform, hvis du gerne vil kombinere kultur med lidt luksus i hverdagen – og samtidig gerne vil vidt omkring uden hele tiden at skulle pakke ud og pakke sammen igen.
Storbyferie
Flere og flere tager på storbyferie rundt til de europæiske storbyer – ofte bare i løbet af en forlænget weekend.
I dag er det også muligt at komme meget billigt af sted til en række forskellige destinationer. Konkurrencen på flybilletter bliver større og større. Og i mange lande kan du også finde overnatning rigtig billigt.
Hvor du skal tage hen på storbyrejse afhænger meget af, hvad du gerne vil se og opleve – og hvad det må koste.
Er du historieinteresseret har byer som Berlin og Rom rigtig meget at byde på – fra romertidens ruiner til Den Kolde Krigs opdeling af Berlin i øst og vest.
London er en rigtig verdensby med masser af interessant museer og bygningsværker. Og hvor engelsk mad tidligere havde et meget dårligt ry, kan London virkelig byde på nogle gode restauranter – måske efterfulgt af en musical-forestilling.
Maden kan man heller ikke klage over i Paris – hvor den franske mad jo (til forskel fra den engelske) er berømmet i hele verden. Samtidig har Paris også en række helt særlige seværdigheder som Eiffeltårnet og Louvre. Den største seværdighed er dog i virkeligheden nok vare at sætte sig på en café med en kop kaffe og se livet passere forbi.
Vil du gerne have sol, seværdigheder, god mad og endda en strand, så er Barcelona et godt bud på en storby. Her kan du ligge på stranden om dagen og nyde tapas om aftenen. Og så måske endda kombinere det med en fodboldkamp på Camp Nou, hvor FC Barcelona har hjemmebane.
Skal det være lidt billigere, så er Prag og Budapest oplagte muligheder. Godt nok er byerne ved at komme efter det på priserne. Men du kan stadig spise og drikke rigtig billigt her. Og kvaliteten fejler absolut ikke noget.
Så hvis du gerne lige vil rive et par dage ud af kalenderen og få lidt kultur, god mad og spændende oplevelser, er en storbyferie et oplagt valg. Og til forskel fra de andre typer af rejser, så kræver det ikke engang, at du har ferie.
Du kan enten vælge at planlægge din storbyrejse selv – og booke fly, hotel osv. Eller du kan få et af de mange rejseselskaber, som har specialiseret sig i storbyferie, til at klare alt det praktiske.
Skiferie
Ferie er jo ikke noget, som man kun holder om sommeren. De fleste har jo også fri både omkring jul og i februar.
Og hvis man ikke hungrer alt for meget efter sol og varme, så er det oplagt at tage på skiferie. Men pas på. For når du først har været af sted én gang, er det vanedannende.
Når du skal på skiferie, har du to muligheder. Du kan enten køre nordpå mod Sverige eller Norge. Eller du kan tage sydpå til f.eks. Frankrig, Østrig eller Italien.
Fordelen var Sverige og Norge er, at du relativt hurtigt kan komme frem – i hvert fald til de sydligere destinationer. Dermed behøver du heller ikke nødvendigv
is tage på skiferie en hel uge. Faktisk kan du tage på dagstur til nogle enkelte steder i Sverige.
Til gengæld er vejret også lidt mere usikkert. Hvis du er uheldig, så kan de være snestorm i flere dage – så du ikke kan komme ud på ski.
Den udfordring er der normalt ikke på samme måde på de skidestinationer, der ligger i den sydligere del af Europa.
Som med de andre former for ferie, så er der også flere forskellige måder at tage på skiferie på.
Rigtig mange kører selv til den hytte eller det hotel, som de har booket. Det har naturligvis den ulempe, at det tager lang tid at komme frem – enten op igennem Sverige eller ned igennem Tyskland.
Derfor er der også flere og flere, som vælger at flyve. Her er udfordringen så bare, at skistederne normalt ikke ligger lige i en nærheden af lufthavnen. Så en anden form for transport er derfor også nødvendig. Det kunne jo f.eks. være en lejebil.
Et tredje alternativ er toget. Her kommer du som regel noget tættere på skistedet. Og samtidig er det både en afslappende og miljøvenlig transportform.
Når du skal på skiferie, er kan du (på samme måde som med de andre rejser) vælge at booke det hele selv. Eller også kan du købe en af de mange forskellige pakkerejser, som de forskellige ski-rejsebureauer tilbyder.
Hvad er dit behov?
Der er altså masser af forskellige rejseformer, som du kan vælge imellem – fra charterrejser, kør selv ferie og krydstogt til skiferie og storbyrejser.
Og det ene udelukker jo ikke det andet. Vinteren kan tilbringes på ski i Østrig, påsken på storbyferie i Barcelona og sommeren ved Gardasøen i Italien.
I den sidste ende afhænger det af dine behov – og hvad du ønsker af din ferie. Vil du bare slappe af med en god bog? Eller skal der være masser af aktiviteter.
Og hvor meget vil du selv planlægge?
Ønsker du bare at booke en charterferie hos et online rejsebureau, hvor alt er klaret for dig – fly, indkvartering og transport til hotellet?
Eller vil du hellere selv booke både flybilletter, hotel og eventuelt bil?
Vælger du det sidste, så kommer der lige et par gode råd her.
De fleste feriesteder er der en lang række hoteller at vælge imellem. Det kan dog være svært at finde ud af, hvilket et af dem, som du skal booke.
Heldigvis findes der en lang række bookingsider specifikt til hoteller. Her kan du ud over naturligvis pris også se sammenligning af de enkelte hoteller – i forhold til alt fra antallet af stjerner til afstanden fra de populære seværdigheder.
Og der er også masser af filtre, som du kan sætte op, så du kun får vist de hoteller, der er relevante for dig.
Når det kommer til flybilletter, har du de samme muligheder. Her er der igen en række forskellige bookingsider, der kan hjælpe dig med at finde de bedste og billigste flybilletter – i forhold til dine behov.
Er prisen det vigtigste for dig? Eller vil du hellere hurtigt frem? Og hvor fleksibel er du i forhold til afrejsedag? Den slags valg er nemme at foretage med nogle enkelte klik på de forskellige flybookingsider.
Endelig er der billeje. Igen kan du bruge de mange bookingsider til at sammenligne prisen på en række forskellige bilmodeller hos de forskellige biludlejningsbureauer. Og der kan ofte være mange penge at spare.
En anden måde at spare penge på billeje er ved at overveje, hvor du lejer bilen. F.eks. er det normalt langt billigere at leje bil i Tyskland i forhold til Italien. Det kan altså være en fordel af flyve til Sydtyskland og leje bilen der – i stedet for at leje den i Italien.
Naturligvis kræver det lidt tid at få booket flybilletter, hotel og eventuelt bil. Men med de mange muligheder, som internettet giver i dag, behøver det ikke være specielt besværligt.
Og samtidig giver det også en større frihed, da du kan få det lige præcis på den måde, som du gerne vil have det.
Forhåbentlig har du nu en lidt bedre idé om fordele og ulemper ved de forskellige ferieformer – og en klarere idé om, hvad du skal vælge.
Alt sammen kan du gøre her på websitet, hvor du finder en oversigt over Danmarks største rejsebureauer inden for en række forskellige kategorier.
Og så er der ellers kun én ting tilbage.
Nemlig at ønske dig god ferie.