Storbyferie

En storbyferie er den ideelle mulighed for at få et afbræk i hverdagen, uden at du behøver at tage en hel uges ferie. Her kan du tage af sted fredag eftermiddag og komme hjem søndag aften. Skal du til en storby lidt længere væk, kan det dog godt betale sig at tage et par fridage, så du rigtig kan nå at opleve byen.

Du kan efterhånden tage på storbyrejse til de fleste byer i Europa. Byer som London og Berlin ligger kun en kort flyvning væk, og selv byer i Sydeuropa som Rom eller Barcelona kan nås på få timer. Alternativt kan du vælge en storby i den gamle Østeuropa, hvor priserne stadig er lavere end i den vestlige del. Byer som Prag og Budapest bliver mere og mere populære.

På en storbyferie er der mange muligheder, så ligegyldigt hvad du sætter mest pris på, så kan du få det opfyldt. Hvis du er til shopping, så kan du finde spændende muligheder i byer som London og Paris, mens madelskerne kan få en oplevelse i bl.a. Rom. Elsker du at feste, så sover byer som Barcelona og Berlin aldrig, og du kan være sikker på at få en god og billig øl i Prag. Eller måske du mere er til Budapests kurbade? Mulighederne er uendelige.

Endelig er der jo seværdighederne. Dem finder du alle steder, men hvis du er til en speciel type, så kan du planlægge din storbyrejse efter det. De ”gamle” byer som f.eks. Rom har en masse historiske seværdigheder helt tilbage fra Romerriget, mens byer som Amsterdam, Berlin og Paris er et eldorado for kunstelskere. Og så er der jo London, der har lidt af det hele.

Så trænger du til at få ladet batterierne lidt op, så er en storbyferie den perfekte måde at komme lidt væk hjemmefra. Så vælg en storby i Europa og oplev kunst, kultur, natteliv, shopping og god mad.


Rejseselskaber som tilbyder Storbyferie

DTF Travel
Vis hjemmeside

Expedia
Vis hjemmeside

Supersaver
Vis hjemmeside

Travelbird
Vis hjemmeside